Forrige år var jeg til det årlige Storlogeseminar, som handlede om Gnosis. Storlogeseminarer er en del af den mundtlige tradition i Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C., idet seminarerne formidler en viden og praksis, der ikke leveres skriftligt til hjemmestudier. Gnosis (ikke gnosticisme) udgør sammen med Hermetismen og Kabbalaen de tre søjler Rosenkorsfilosofien bygger på.
På seminaret blev det af foredragsholderen smukt sagt, at Gnosis er små glimt af Oplysning, som Sofia (gudinden for Visdom) gavmildt spreder ud over os – glimt af viden om eller erkendelser af den Oprindelige Årsag. At ”Se Lyset”, som vi kalder det i daglig tale. Et element i Gnosis er dermed dualitet: ”Lyset i mørket” – det vil sige den samtidige tilstedeværelse af to tilsyneladende modsatte fænomener, som i kraft af deres modsathed netop udfolder et spændingsfelt, der ved meditation og studier Oplyser om sig selv.
For en del år tilbage var jeg med Den Skandinaviske Storloge på studietur i Egypten, hvor vi besøgte et stort antal Templer og hellige steder. En af mine første oplevelser af Oplysning skete i Abu Simbel, der ligger i det sydlige Egypten. Abu Simbel er i virkeligheden to templer: det store, prægtige og mægtige tempel er til Ramses d. II’s ære og hylder Krigsherren Ramses II, hylder krig, ødelæggelse, tilfangetagning og død over fjenden, mens det nærliggende meget mindre og meget mere intime tempel er til hans førstehustru Nerfertaris ære, og hylder familielivet, dagliglivet og æringen af guderne. Disse to meget forskellige templer udspænder et kraftigt felt af modsætninger, og i første omgang var oplevelsen blot en fortælling om mand og kone, om krigsherre og barnemoder, om to separate liv og livsformer. Ramses d. II’s tempel var imposant på grund af rækkerne af store statuer af faraoen selv, og Nefertaris tempel var varmt og nærværende på grund af de næste idylliske illustrationer af familiære situationer. Umiddelbart havde de intet til fælles og jeg gik rundt med en turistoplevelse af to smukke og meget forskellige templer.
En meditation i Nefertaris lille tempel viste imidlertid på et splitsekund noget andet. Et splitsekund som var så kraftigt, at jeg følte mig slået af Lyset. De to templer er tæt og intimt forbundet, fordi de begge kun kan eksistere i kraft af hinanden. Sat på spidsen kan det intime, fredelige, trygge og sårbare familieliv med børn, kvinder og tilbedelse af guderne kun eksistere i kraft af forsvaret, kampen, krigen og døden. Og tilsvarende eksisterer forsvaret, kampen, krigen og døden blandt andet i kraft af ønsket om at sikre sine elskede et intimt, fredeligt, trygt familieliv i materiel velstand og på baggrund af de værdier man finder rigtige, her i form af gudsdyrkelsen. Denne indsigt kom så brat, at jeg oplevede den som et af de små Lysglimt Sofia drysser ud over os: jeg ”Så Lyset”. Og det er en indsigt som gør det nemmere at forstå den verden vi lever i i dag, og forstå de medmennesker, som det ellers ville være vanskeligt for mig at forstå. På denne og tilsvarende måder oplever jeg at mit Rosenkors-medlemskab regelmæssigt bidrager til en ny eller mere nuanceret forståelse af min omverden, og det er for mig en stor glæde ved medlemskabet.
