Det Nye Atlantis af Francis Bacon (1561-1626)

Francis Bacon’s ”Det Nye Atlantis” kan ved første øjekast forekomme at være en beskrivelse af et naivt Utopia, og det blev da også mødt med skepsis og latterliggørelse, da det blev udgivet i 1627 sammen med hovedværket ”Sylva Sylvarum”, et år efter Francis Bacons død/forsvinden.

Værket beskriver en mystisk ø, Bensalem, som et skib fra Europa anløber efter i månedsvis at have sejlet rundt på må og få i Stillehavet et eller andet sted vest for Peru. Besætningen har ingen idé om, hvor de er havnet, men modtages venligt af beboerne på øen og bliver gradvist indviet i nogle af de hemmeligheder dette højt civiliserede samfund gemmer på. Tilsyneladende er dette samfund kommet temmelige meget længere på alle fronter, end befolkningerne i det gamle Europa. På øen følger man den oprindelige kristne religion, og det siges, at en ark eller kiste af cedertræ drev i land på øen med afskrifter af alle det gamle og det nye testamentes kanoniske bøger samt et skrift fra apostlen Bartholomæus. Dette skulle være sket omkring 20 år efter Jesu opstandelse, og folket har siden fulgt disse forskrifter til punkt og prikke som det perfekte kristne samfund, hvor alle er dydige, religiøse mennesker.

I ”Det Nye Atlantis” giver Francis Bacon en vision om fremtidige opfindelser og kundskab, og om et ideelt samfund på Jorden. I dette samfund hersker gavmildhed og oplysning, værdighed og herlighed, fromhed og samfundssind. Alle opfindelser og opdagelser anvendes til fælles bedste.

Men værket er meget mere end en simpel beskrivelse af et idealsamfund. Francis Bacon siges at have været centralt placeret i det broderskab, der igangsatte den omfattende fornyelse og højnelse af alle kunstarter og videnskaber i Europa, som vi i dag kender som renæssancen. Broderskabet var kendt som Ordenen for den Gyldne Hjelms Riddere eller Rosenkorsets Broderskab. beskriver han, hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkorslæren.beskriver han, hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkorslæren.

”Det Nye Atlantis” kan siges at være et Rosenkors-manifest på lige fod med ”Fama Fraternitatis” (1614), ”Confessio Fraternitatis” (1615) og ”Det Kymiske Bryllup” (1616). Værkerne blev udgivet i Tyskland og sammenkædet med navnet Christian Rosenkreutz, men udgivelsen i Tyskland var sandsynligvis blot for at fjerne opmærksomheden fra de centralt placerede rosenkorsbrødre i England, deriblandt Francis Bacon. Den store engelske historiker, Dr. Frances Yates, der fokuserede på studier af renæssancen, beskriver i sin bog ”The Rosicrucian Enlightenment” (1972) ”Det Nye Atlantis” som en lignelse baseret på hebraisk-kristen mystik og hermetisk tradition og sammenholder det med ”Fama Fraternitatis” og ”Confessio Fraternitatis”. Hun skriver: ”selv om navnet Rosenkors intetsteds nævnes af Francis Bacon i ”Det Nye Atlantis”, er det helt klart, at han kendte til Rosenkors-fiktionen og tilpassede den til sin egen lignelse. ”Det Nye Atlantis” var ledet af Rosenkorsbrødre, der usynligt rejste som Lysets Købmænd i den ydre verden fra deres usynlige kollegium eller center – nu kaldet Salomons Hus – og fulgte Rosenkors-Broderskabets regler med at helbrede de syge vederlagsfrit og med ikke at bære nogen bestemt klædning. Desuden forsegler kerub-vingerne pergamentrullen fra ”Det Nye Atlantis”, ligesom de besegler ”Fama”. Øen havde noget engleagtigt over sig, snarere end magisk, og dens embedsmænd bar et rødt kors på deres turban.”

Selve titlen ”Det Nye Atlantis” henviser formentlig til grundlæggelsen og udviklingen af kolonierne i Amerika, og til den rolle, Amerika ville komme til at spille i fremtiden som bærer af den 6. rodrace*.

”Det Nye Atlantis” skal læses billedligt og ikke bogstaveligt, og fortæller symbolskt om det, Rosenkorsbrødrene arbejdede med. Du kan læse meget mere om Rosenkorserne før og nu og om Rosenkors-Ordenen AMORCs arbejde i dag i Ordenens monografier (studiehæfter) og på www.amorc.dk, www.amorc.se og www.amorc.no.

Soror Amorifera

* Beskrivelsen af rodracerne er hentet fra Teosofien. Lige nu er Jorden iflg. Teosofien befolket af den 5. rodrace (den ariske rodrace) og rester fra den 4. rodrace (den atlantiske rodrace), hvor 5. underrace (den teutonske race) af den 5. rodrace repræsenteres af de vestlige kulturer. 6. underrace, der er multietnisk, er ved at blive dannet i USA og Australien, og skal en gang i fremtiden danne grundlaget for den 6. rodrace. Det er vigtigt at forstå, at beskrivelsen af rodracer og underracer intet har med begrebet ”race” at gøre, som vi anvender det i dag. Rodracer og underracer repræsenterer udelukkende forskellige faser af bevidsthedsudvikling. Alle mennesker skal igennem alle faser.