Ved Forårsjævndøgn markerer Rosenkorsere at et nyt Rosenkorsår tager sin begyndelse.
Traditionen beretter at Farao Thutmoses III samlede mangfoldigheden af mysterieskoler i det daværende Egypten i templet Akh Menu i tempelkomplekset Karnak i byen Luxor. På den baggrund dannedes en fælles mysterieskole som mange kender som "Det Store Hvide Broderskab". Farao Amenhoteph IV, som fødtes ca. 70 år senere og senere tog navneforandring til Aknaton, blev i en ung alder tilknyttet broderskabet. I år 1353 f. Kr. holdtes den første officielle ceremoni i det mystiske broderskab under farao Aknatons regering. Denne gamle egyptiske mysterieskole rummede en visdom og en lære som Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. i dag forvalter, forsvarer, forædler og formidler. Derfor føler mange Rosenkorsere af i dag en særlig tilknytning til Egypten og de gamle mysterieskoler og derfor regner Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. år 1353 f. Kr. som sit symbolske etableringsår.
Ordenens esoteriske tradition tilsiger, at det nye Rosenkorsår tager sin begyndelse ved Forårsjævndøgn, når solen træder ind i Vædderens tegn. Dette fejres i Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. ved et Nytårsritual. Ritualet påpeger menneskets alkymiske relation til kloden, og minder om at vi er et dualt væsen med både krop og sjæl. Ritualet minder også om cyklisiteten i naturens gang og om den cykliske natur af et menneskes enkelte liv og kæde af inkarnationer.
Årets gang vist ved årstidernes skiften og ved solens ændrede gang over himmelen, har været faste fikspunkter så længe mennesket har været bevidst og er også vigtigt for denne skribent. I al sin foranderlighed er årets gang og solens skiften dog bestandig, selvom vi år efter år sammenligner årstiderne og undrer os over forskellene fra det ene år til det næste.
Nu er det Forårsjævndøgn og det er en anledning til at vende blikket indad og dernæst udad. Når jeg vender blikket ind og mediterer over Forårsjævndøgnet, er det uværgerligt Den Nye Begyndelse, der bliver mit tema. Forårsjævndøgnet minder mig om, at det aldrig er for sent at starte forfra, at alle mine gode forsætter som er blevet flosset i kanten og kun delvist opretholdes, har en god anledning til at træde i kraft igen. Som årene er gået er jeg blevet bedre til at holde fast i nye vaner med det samme, og derfor er Forårsjævndøgnet anledningen til at bekræfte mit liv for mig selv. Tage konsekvensen af at jeg har sorteret i det, jeg vil beholde og det jeg vil lade bag mig. I løbet af vinterens hi og mørke har der været anledning til at granske sit indre og efterlade udtjente vaner, mønstre og uvaner. Nu, ved Forårsjævndøgn, er det tiden for at så de nye frø i form af tanker, handlinger, vaner og vande dem flittigt, luge og give sol og gødning.
Når jeg vender blikket ud, markerer Forårsjævndøgn overgangen fra naturens tilsyneladende stilstand til naturens ivrige sprudlen og livsglæde. Bækken risler, fuglene synger både morgen og aften, blomsterne spirer og lysets tilbagekomst er åbenbar for enhver, som husker blot tre måneder tilbage. Der er en sitren og et LIV som ikke kan holdes tilbage, for naturens gang er knyttet til solens gang, og der er ingen undtagelser – blot forskydninger år for år. Det fascinerer mig, hvordan noget kan være så ens som årets gang i naturen, og dog så forskelligt fra gang til gang.
Det minder om os mennesker – tilsyneladende ser vi ens ud med to arme, to ben, torso, hoved og øjne, øren og mund. Og alligevel er vi så forskellige, at alle er unikke. Forårsjævndøgnet giver os alle en mulighed for en frisk start – igen og igen. Når man betragter kalenderen som cirkulær og ikke lineær viser den os også muligheden for vores spiraliserede udvikling. Hvert år tager vi en ny omgang i vores udvikling, og hvert år er den anderledes end året før. Der kan have været børnefødsler, dødsfald, jobskifte, flytninger, sygdom eller bare fred og ro i livet, som vi som mystikere møder med indstillingen om, at det er i det fysiske møde med livet at vi har mulighed for at vokse åndeligt. Dualiteten i vores verden mellem materien og mystikken er vores redskab til at ændre på spiralens afstand fra centrum, så vi år for år, når Forårsjævndøgnet stimulerer til fornyet vækst og udvikling, ikke går i de samme spor som vi gik i sidste år.
Derfor møder jeg altid Forårsjævndøgn med ydmyghed og sitrende glæde. Hvert år bestræber jeg mig på at møde de nye muligheder livet byder mig for at lære og udvikle mig. Jeg håber jeg lykkes i at reflektere, og se bjælken i mit eget øje, så jeg taknemmeligt tager imod den gave det er at få hjælp til den åndelige alkymi. Udfordringerne er at få øje på mulighederne, gribe dem i farten, og huske at vende tankerne og reflektionerne rigtigt, hver eneste gang en mulighed byder sig til. Det kræver øvelse, og derfor er det så godt at vide at det atter bliver Forårsjævndøgn, og det gør det igen og igen.
Hvis du vil læse mere om Thutmosis III og Akh Menu kan du gøre det på Rosenkors-Ordenens hjemmeside: http://www.amorc.dk/archive/art14.htm
http://www.amorc.no/arkiv/akh-menu.htm
